Derfor vil Aabybro Fjernvarme og Jetsmark Energiværk fusionere

14. februar 2024

Derfor vil Aabybro Fjernvarme og Jetsmark Energiværk fusionere

Læs mere om økonomien, download fakta-ark og find svar på ofte stillede spørgsmål

Jo flere, jo stærkere

Aabybro Fjernvarme og Jetsmark Energiværk er på vej mod en potentiel fusion, der vil styrke fjernvarmeforsyningen i både Aabybro og Jetsmark.

Fusionen og specielt økonomien bag vakte ved seneste generalforsamling stor interesse hos forbrugerne, som ønskede at få belyst økonomien yderligere, før de kunne træffe beslutning om at stemme for fusionen.

Derfor kan har rådgiverne bag fusionen udarbejdet nyt materiale, som beskriver økonomien og beregningerne bag. 

For at fusionen kan gennemføres, skal Aabybro Fjernvarmes andelshavere stemme "ja" til fusionen på både en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling hhv. d. 28. februar og d. 13. marts 2024.

Tilmeld dig generalforsamlingen her>

 

Overskud på 3,2 mio. om året i 30 år

Niras, en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder, har i samarbejde med bestyrelserne hos Aabybro Fjernvarme og Jetsmark Energiværk foretaget beregninger på en fusion mellem værkerne.

Der er udført energyPRO beregninger på fordelene i produktionssynergier, mens revisionsfirmaet BDO har vurderet de økonomiske fordele ved stordrift og effektivisering i selskaberne.

Beregningerne viser et samlet resultat på ca. 95 mio. kr. over 30 år ved en fusion, endda efter transmissionsledning og ny kedelkapacitet er betalt.

Dette svarer til et gennemsnitligt overskud på ca. 3,2 mio. kr. om året. 

Overskuddet vil bl.a. blive brugt til at holde varmeprisen nede, afdrage på eksisterende investeringer og vedligehold til fordel for eksisterende og kommende forbrugere.

 

Download fakta-ark om fusionen eller gå mere ned i økonomien og download notatet:

Forskellige takstblade sikre økonomien

Ved en fusion vil forbrugerne i Jetsmark Energiværks forsyningsområde få næsten det samme takstblad, som Aabybro Fjernvarmes forbrugere. Dog vil der være en højere arealbidragssats for Jetsmark Energiværk, mens der ikke vil være noget tillæg til takstbladet i Aabybro.

Med takstdifferentieringen dækker Jetsmark Energiværks forbrugere selv udgifter til deres eksisterende lån og bidrager til betaling af transmissionsledning og kedel, mens de samtidig indgår i fællesskabets økonomi.

Ved en fusion vil der være et gennemsnitligt et selskabsøkonomisk overskud på 6,1 mio. kr. i de første 5 år, og et selskabsøkonomisk overskud på ca. 600.000 kr. pr. år i de efterfølgende 6 år.

Herefter vil det eksisterende lån hos Jetsmark Energiværk være afbetalt, hvorfor den selskabsøkonomiske fordel igen stiger til 2,1 mio. kr. og derefter 3,5 mio. kr. pr. år.

 

Årlige omkostninger i forbindelse med fusionen og udvidelsen af produktionskapaciteten hos Aabybro Fjernvarme.
Omkostninger modregnet driftsindtægterne, der vil være i forbindelse med en fusion. Det selskabsøkonomiske resultat er positivt alle år.
Tabellen viser det årlige selskabsøkonomiske overskud. I gennemsnit vil overskuddet være ca. 3,2 mio. kr. om året i 30 år.

Økonomisk gevinst fra år ét

Til sammenligning med en almindelig husholdnings privatøkonomi eller økonomien i en privat virksomhed er det meget store tal og mange års afskrivninger, der regnes med i forbindelse med en fusion af to varmeselskaber.

Det er derfor med de lange briller på, at man vurderer effekten af en fusion. I tilfældet mellem Aabybro Fjernvarme og Jetsmark Energiværk er fordelene dog til at få øje på. Både nu og 30 år ud i fremtiden.

Der vil være et akkumuleret selskabsøkonomisk resultat på ca. 95 mio. kr. ved en fusion, selv efter afdrag til transmissionsledning og ny kedelkapacitet er medregnet.

Dette svarer til et gennemsnitligt selskabsøkonomisk overskud i det samlede selskab på ca. 3,2 mio. kr. om året i 30 år.

 

Akkumuleret selskabsøkonomisk resultat på ca. 95 mio. kr. ved en fusion efter gældsforpligtelser.

Økonomiske fordele kan blive større end 3,2 mio. pr. år

Niras og BDO har i deres oplæg til fusionen vurderet, at den selskabsøkonomiske fordel ved en fusion potentielt er større end de 3,2 mio. kr. pr. år.

Det forventes nemlig, at den gennemsnitlige varmeproduktionspris for de to værker kan reduceres, og blive lavere end den nuværende gennemsnitlige produktionspris ved Aabybro Fjernvarme.

Det skyldes, at begge værker opnår stordriftsfordele og sammen kan vælge den produktionsform, der er mest økonomisk på et givent tidspunkt. Om det er flis, sol, el eller gas. På den måde bliver begge værker også mindre følsomme for udsving i brændselspriser eller afgifter.

Denne reduktion, kombineret med de effektivitetsforbedringer, der opnås gennem driftsoptimeringer, kan resultere i både en økonomisk fordel og endnu bedre muligheder for at holde varmeprisen nede for forbrugerne, hvis selskaberne fusionerer.

Ved en fusion vil varmen i fremtiden hovedsageligt komme fra Aabybros to biomassekedler, og sommeren igennem vil det primært være solvarmeanlæg i både Jetsmark og Aabybro, der opvarmer byerne.

 

Yderligere fordele ved fusion

 

Gennemsnitlig billigere varmeproduktion

Stordriftsfordele

Diversitet i brændselsfordelingen

Fremtidssikring af fjernvarmen

Mulighed for overskudsvarme

Kilde: Niras

Ofte stillede spørgsmål til fusionen

Hvorfor stemmer vi om fusionen igen?

Fordi vi stadig synes, at det er en god ide, og vi nu imødekommer behov for mere viden.

Den feedback vi fik efter sidste generalforsamling, var at økonomien samt betydningen for de eksisterende forbrugere hos Aabybro Fjernvarme ikke var belyst godt nok til, at de kunne træffe en beslutning.

Det er vigtigt for os, at vores forbrugere og andelshavere føler sig godt oplyst.

Derfor har vi fået vores rådgivere til at udarbejde materiale, der beskriver økonomien og beregningerne bagved på en bedre måde end materialet fra den seneste generalforsamling.

Derudover har vi i gang sat en informationskampagne, hvor vi oplyser om fusionen. 

Vi lægger stor vægt på gennemsigtighed, og vi ønsker at sikre, at alle har den nødvendige information for at deltage i beslutningsprocessen.

Har du spørgsmål til fusionen, er du derfor velkommen til at kontakte os.

Vi opfordrer alle vores andelshavere til at komme til både den ordinære og ekstraordinære generalforsamling og bakke op om fusionen med Jetsmark Energiværk.

Så er du med til at sikre en stærk og stabil forsyning – også i fremtiden.

Hvem betaler for fusionen?

Forskellige takstblad sikre fair og stabil økonomi for både Jetsmark og Aabybro.

Som man kan se i fakta-arket fra Niras, er der nogle omkostninger i forbindelse med fusionen.

Bl.a. en transmissionsledning, som kommer til at forbinde Jetsmark Energiværk og Aabybro Fjernvarme, så vi kan sende varme til hinanden til fordel for begge områder.

Forbrugerne ved Jetsmark Fjernvarme kommer til, via takstdifferentiering, at betale for deres eksisterende lån samt 50 % af udgiften til transmissionsledningen over 5 år. 

Derudover betaler de også deres andel af kedel, og bidrager til fælleskabets økonomi.

Forbrugerne ved Aabybro Fjernvarme kommer ikke til at opleve en stigning på deres varmeregning som konsekvens af fusionen.

Bliver varmen billigere i Aabybro af at fusionere?

En fusion og stordriftsfordele gør os mere sikre i fremtiden, så vi kan holde vores varmepris nede.

Fjernvarmen er non-profit og den samlede varmepris afspejler derfor udgifterne til varmeproduktion og levering. Varmeprisen er afhængig af priserne på markedet, og hvor mange vi er til at betale regningen.

Derfor er det svært at spå om fremtidens varmepris.

Men én af grundende til, at vi i år kan tilbyde samme varmepris som i 2023, er den store tilgang af nye forbrugere, som betaler ind til fællesskabet.

Hvis ikke vi fusionerer, vil der ikke være et gennemsnitligt overskud på 3 millioner om året de næste 30 år, som vi kan bruge til at bibeholde samme varmepris som nu, hvis energi, råvarer og udgifter til vedligehold mv. stiger yderligere.

Desuden kan fusionen bidrage til at den gennemsnitlige varmeproduktionspris for de to værker bliver lavere end den er nu, hvilket giver os endnu bedre muligheder for at holde varmeprisen nede for forbrugerne, hvis selskaberne fusionerer.

 

Er beregningerne de samme, som blev fremlagt til forrige generalforsamling?

Beregningerne er de samme – men de er opdateret med tal fra rammeaftale

Vi har anmodet vores rådgivere i Niras om at beskrive og opsætte beregningerne bag fusionen på en sådan måde, at dokumentet kunne deles med vores forbrugere og andelshavere, og være forståeligt selvom vi ikke er der til at forklare det.

Beregningerne er i den forbindelse blevet opdateret med reelle priser taget fra vores rammeaftaler på gravearbejde og materialer.

Budgettet til forrige generalforsamling var regnet ud fra erfaringstal pr meter. 

Beregningerne bag fusionen blev nemlig udarbejdet tidligt i processen i forbindelse med, revisionsfirmaet BDO vurderede de økonomiske fordele ved stordrift og effektivisering i selskaberne, og dannede grundlag for den betingede fusionsaftale udarbejdet af Advokatpartnerselskabet Energi & Miljø.

Hvad sker der, hvis andelshaverne stemmer nej til en fusion?

Stemmes der nej til fusionen vil Aabybros forbrugere ikke få del i de økonomiske fordele og udviklingsmuligheder.

Stemmer Aabybro Fjernvarmes andelshavere ikke "ja" på både en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling, kan fusionen ikke gennemføres.

For Aabybro Fjernvarmes forbrugere vil det betyde, at der ikke vil være et overskud på ca. 3 mio. pr. år, som vil kunne bruges til at holde varmeprisen nede, afdrage på eksisterende investeringer og vedligehold til fordel for eksisterende og kommende forbrugere.

Muligheden for at reducere omkostningerne til varmeproduktion frafalder også, hvis fusionen ikke bliver stemt igennem.

Dette betyder, at vi vil være lige så følsomme overfor udsving i brændselspriser eller afgifter, som vi er på nuværende tidspunkt.

Én af grundende til, at vi i år kan tilbyde samme varmepris som i 2023, er den store tilgang af nye forbrugere, som betaler ind til fællesskabet. 

Ved at fusionerer spreder vi risikoen yderligere, fordi vi bliver flere om at dele udgifterne, og vi får flere muligheder for at producere varme så godt, grønt og billigt som muligt.

På den måde får vi en stærkere og mere fremtidssikker fjernvarmeforsyning.

Stemmes der ”nej” til fusionen, vil vi selvfølgelig forsat arbejde for at producere varme så godt, grønt og billigt som muligt til vores forbrugere.

 

Skal der skiftes varmekilder efter fusionen?

Nej, men varmeproduktionen bliver mere effektiv og fremtidssikker.

Aabybro skal levere varme fra 2 biomassekedler til Jetsmark og Jetsmark supplerer selv med solvarme. Sommeren igennem er det primært begge værkernes solvarmeanlæg, der vil opvarme både Aabybro og Jetsmark.

Jetsmarks gaskedler bliver stående som reservelast.

Samarbejdet mellem vores forskellige varmeproduktionsmetoder, kan resultere i både en økonomisk fordel og endnu bedre muligheder for at holde varmeprisen nede for forbrugerne, hvis vi fusionerer.

 

Hvor mange gange kan vi stemme om fusionen?

Det er bestyrelsen, som har fremsat forslaget om fusion til afstemning.

For at fusionen kan gennemføres, skal Aabybro Fjernvarmes andelshavere stemme "ja" på både en ordinær og en ekstraordinær generalforsamling.

Men er der ikke opbakning til fusionen, også selvom man har gjort, hvad man kunne for at forslaget bliver stemt igennem, så kan bestyrelsen beslutte ikke at lægge forslaget op til afstemning igen.

 

Hvordan er standen på Jetsmark Energiværk og deres ledningsnet?

Hverken varmeværket i Aabybro eller Jetsmark trænger til renovering.

Både Aabybro Fjernvarme og Jetsmark Energiværk har løbende renoveret vores ledningsnet, og Jetsmark Energiværks ledningsnet er derfor i samme kvalitet som vores eget.

Mange af vores rør er fra 1980’erne, og skal derfor skiftes inden for en overskuelig fremtid.

Ved en fusion bliver vi flere til at betale for vedligehold af ledningsnettet – til fordel for alle forbrugere.

 

Hvor høj gæld har Jetsmark Energiværk til sammenligning med Aabybro Fjernvarme?

Gælden i Jetsmark Energiværk er lavere pr. forbruger, end den er i Aabybro Fjernvarme.

I regnskabstallene fra 2022 kan man se at Jetsmark Energiværk, med deres ca. 1.800 forbrugere, har en gæld på 14,6 mio. kr., hvilket svarer til 8.111 kr. pr. forbruger.

Aabybro Fjernvarme har ca. 2.600 forbrugere og 87,75 mio. kr. i gæld, hvilket svarer til en gæld pr. forbruger på 33.750 kr.

Begge dele er helt normalt.

 

Hvad, hvis de fremlagte beregninger ikke holder?

Forskellige takstblade sikre økonomien for både Jetsmark og Aabybro.

Det er svært at spå om fremtiden, og det tager man også højde for, når man laver beregningerne på et projekt som en fusion.

De forskellige takstblade gør det muligt at fordele udgifterne, skulle der ske noget helt uventet i forbindelse med fusionen.

 

Har I planer om fjernvarmen skal helt til Hune og Blokhus?

En fusion gør det muligt at udvide fjernvarmenettet til Hune/Blokhus.

Der skal selvfølgelig laves projektforslag mv. for at vurdere projektet.

Økonomien i udvidelsesprojekter skal nemlig give mening for de potentielt nye forbrugere og må ikke påvirke vores eksisterende forbrugere negativt.

Projektet til f.eks. Biersted, Birkelse og Ryå bliver dækket af tilskud, egenbetaling og taksdifferentiering - hvis det bliver nødvendigt, hvorfor Biersted har sit eget takstblad. Det samme vil gøre sig gældende hvis fjernvarmen kommer til Hune og Blokhus.

Nye forbrugere bidrager generelt til vores fælles økonomi herunder fasteudgifter, vedligehold af ledningsnet og afskrivninger mv.