---
title: "Ledningsoplysninger"
date: "2026-01-23"
created: "2025-08-19"
---

# Ledningsoplysninger

Se, hvor vores rør ligger

## Kort over vores ledninger

Vi har over 80 km. fjernvarmerør, som er gravet ned under byen.

[**Se, kortet over vores ledningsnet på ledningsportal.dk**](https://ledningsportal.dk/spatialmap?&amp;profile=aabybrofjv)

![](https://aafv.dk/i/MOLIRIMEDIA/a7ee7992-6024-4ede-399e-08de5a6b39d8?width=800)

## Skal du grave?

Private og virksomheder kan finde oplysninger på LER.DK. Hvis du skal grave i nærheden af vores ledningsnet, skal du bestille ledningsoplysninger.

            https://ler.dk/Portal/P.1.Forside.aspx

![](https://aafv.dk/i/MOLIRIMEDIA/326ca15d-1eb4-4e55-89e6-08dd557ce9b7?width=800)

## Om Ledningsejerregistret

LER – Ledningsejerregistret – indeholder oplysninger om personer og virksomheder, som ejer ledninger i den danske undergrund. Herudover indeholder LER oplysninger om placeringen af ledningerne.

Formålet med LER er at undgå graveskader. Inden man skal grave erhvervsmæssigt, skal man slå op i LER for at hente oplysninger om ledningernes ejer og placering. LER er populært sagt en avanceret telefonbog over ledningsejere i Danmark.

Ved at kontakte ejerne og få præcise oplysninger om ledningernes placering kan vi undgå, at ledninger bliver gravet over. Ledningsejerne skal i LER registrere de arealer, hvor de har ledninger. Ledningsejerne har selv ansvaret for, at LER indeholder de korrekte oplysninger.

Entreprenører, bygherrer, offentlige myndigheder og andre, som erhvervsmæssigt graver i jorden, har pligt til at tjekke registret.
